Hørbygård

Hovedbygningen, en hvid bygning med sortglaseret tegltag, består af to fløje begge i ét stokv. Hovedfløjen, der vender mod vest, er opført 1861-1862 for Melchior Grevenkop-Castenskiold, efter at en tidligere bygning, som Peder Reedtz den ældre havde ladet opføre, var nedrevet. 1901 erstattedes nordfløjen med en ny, og samtidig hermed byggedes et tårn i vinkelen mellem de to bygninger.


Hørbygård
-1314	Hørbygård ligger i Hørby Sogn, Holbæk Kommune. Fru Else har rimeligvis haft Hørbygård før sin søn, der vist nok efterfulgte hende.
1314-1339	Sønnen var Niels Tuesen af Hørbygård, som nævnes 1314.
1333-1344	Dennes søn Peder Nielsen af Hørby nævnes 1333.
1344-1358	Broderen Karl Nielsen af Hørby er den næste i rækken. 1358 pantsætter Karl Nielsen sit gods.
1358-1382	Pantet gik til Jacob Basse af Uglerup, som hermed ejede noget af Hørby.
	1382 solgte Thure Knudsen (Dyre) gods i Hørby.
1382-1402	til Hartvig Bryske til Kragerup. Denne pantsatte 1402 sin part i Hørby.
1402-1411	Parten i Hørby pantsattes til Christian Holck, fra hvem den synes at være kommet til sønnen.
	Sønnen var Erik Holck.
	Jacob Basses datter fru Edle, Barnum Eriksens efterleverske, købte endnu 1420 en gård i Hørby af Hartvig Bryskes søn, Ivar Bryske.
	En vis væbner Vilhelm havde ligeledes part i Hørby, og denne pantsattes.
	Pantet overtoges af Cort Moltke, der sammen med Henneke Moltke til Torbenfeld afstod den.
	Zabel Kerkendorp 1392 havde allerede fået Hørby og Hørby fang af sin svigerfader Lage Nielsen (Urne). 1407 får han yderligere 2 gårde i Hørbyi pant af Erik Holck. Zabel Kerkendorps søn døde før ham selv, så hans dele i Hørby gik til hans søster.
	Søsteren hed Elsif, og hendes mand Tage Henriksen Reventlow 1411 solgte den til Roskildebispen Peder.
1411-1536	Godset samledes under Roskilde Bispestol, som kaldte det Moselen. 1433 krævede Jørgen Urne Zabel Kerkendorps andel i Hørby af bispen, men kravet blev afvist. Bispen havde en række lensmænd på Hørbygård.	1411-1433	Biskop Peder Jensen Lodehat samlede besiddelserne, kirkens oprindelige (omkring borgen Lykkefang), de mange indløste panter og det købte i bispestolens Moselen. 1412 købte han tillige af Dorthea Tyge Grubbes efterleverske den del i Hørby og Hørbygård som var testamenteret hende af Bosse Paris' hustru (en datter af Zabel Kerkendorp).
		1454	Niels Bille havde Hørby i forlening.
		1473-1477	Johan Serlin var bispelensmand.
		1484-1502	Godske Mogensen (Bielke) er bispens lensmand. Han havde lenet på afgift 20 mark, 2 3/4 læst rug, 2 3/4 læst byg.
		1526-1589	Mogens Godske (død 1571) fik 1526 livsbrev på Hørbygård, og han beholdt gården med samme afgift som tidligere, efter at den ved reformationen var kommet under kronen.
1536-1693	Kronen ejer godset. Der er 1651 66 gårde i Hørby sogn. Hørbygård havde 43 af disse gårde under sig.		Hans hustru Karen Blome beholdt den til sin død 1589. Hun skulle kun betale halvt så meget i afgift, som hanedes mand havde gjort.
		(1578)	20 / 5 1578 blev godset af kronen skødet til Johan Taube (skulle dog falde tilbage, når han døde uden. livsarvinger). Han gav afkald derpå mod at få Strø og Ønnestad.
		1586-1607	Peder Reedtz til Kongsdal havde allerede1586 fået Hørbygård i forlening med ikrafttagen, når Karen Blome var død. Han døde 1607. Lenet var frit i hans eget og hustruens Karen Rostrups levetid.
		1607-1659	Sønnen Frederik Reedtz (død 1659).
		1659-1682	Hans søn Steen Reedtz {død 1682) havde dernæst gården. Enken Karen Juel sad på Hørbygård til sin død 1689. En kommission dømte samme år godset til kronen som forbrudt len (1688: 44 tdr. hartkorn, 157 under plov, bøndergods 281 tdr. hartkorn).
1693-1694	1693 overdroges Hørbygård til admiral Henrik Span (død 1694) og enken Susanne Christine Schønbæck beholdt den til sin død 1722.
1722-1730	Datteren Henriette Henriksdatter Span gift med justitsråd von Pagelsen overtog den, men afstod den efter nogle år.
1730-1744	Man overdrog den til kronen, der 1744 solgte godset videre.
1744-1748	Køber var overkammerjunker Volrad Augustin van der Lühe, som 1748 solgte gården videre.
1748-1760	Jacoba von Holten, enke efter Johan Lorentz Carstens adlet Castenschiold, købte Hørby for 18.250 rdl. dansk courant.
1760-1813	1760 købte sønnen generalrnajor Jørgen Frederik Castenschiold (død 1819) Hørbygård for 26.040 rdl. Han udvidede gårdens areal med fire bøndegårdes jord mod at udstykke Mosemark i Udby sogn, og han udvidede godset, så hovedgården blev på 78 tdr. hartkorn og godset på 402 tdr.
1813-1854	1813 overtog sønnen Casper Holten Grevencop-Castenschiold godset (død 1854).
1854-1888	Han fulgtes af sønnen Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold (død 1878). Enken Thekla Mathilde Hochschild sad på godset til 1890.
1890-1925	Sønnen Carl Holten Grevenkop-Castenskiold overtog gården. Da han døde 1913, blev enken siddende på gården.
1925-1935	Hørbygård arvedes af søsteren, overhofmesterinde Louise Grevencop-Castenschiold, efter hvis død 1935 den overgik til enken efter en bror.
1935-1945	Det var Henrik Grevencop-Castenschiolds enke Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig.
1945-1954	Efter hende gik godset til "Familien Grevencop-Castenschiold Stift", en familielegatstiftelse.
1954-1987	Hørbygård endte hos en anden gren af slægten, da Claus Castenschiold overtog gården.
1987-	Sønnen Christian Gustav Castenschiold er næste ejer. Hørbygaard Gods er på 435 hektar med Søgård. Hørbygård arbejder på etablering af driftsfællesskab med Eriksholm sydøst for Holbæk. Dette driftsfællesskab vil bl.a. komme til at omfatte drift af 1050 ha. konventionelle planteavlsarealer.

Uglerup havde i middelalderen en hovedgård. 1302 nævnes Jons (eller Jens) Pedersen af »Wglaetorp«, stamfader til slægten Ravensberg. 1340 træffes hans søn Niels Jensen. 1355 boede Jep Basse i Uglerup. Hans datter fru Edle, enke efter Barnum Eriksen, pantsatte 1408 gården til Zabel Kerkendorp, som lagde den sammen med Hørbygård.